DNV GØDSTRUP

Spine sikrer CCS på DNV-Gødstrup helt frem til 2020

Projektledelsen i Region Midtjylland har valgt Spine Cloud Service til at sikre korrekt anvendelse af CCS på alle etaper af det store projekt.

Med et projekt af denne størrelse og kompleksitet, har det været vigtigt for projektledelsen at opnå ensartethed i hele projektet. Ved implementeringen af Spine sikres det, at de mange deltagere og rådgiverteams i projektet anvender samme CCS struktur og genanvender koder, typer og egenskaber, fra etape til etape.

Vi har stillet en række spørgsmål til IKT ledelsen på DNV Gødstrup, Bjarke Korsgaard Kristensen, IKT Leder & Byggeteknisk koordinator og til Finn Spicker, IKT Leder & Byggeteknisk koordinator

Hvad er den overordnede forventning til anvendelsen af CCS på projektet?
”- Vi forventer at CCS kan give os en ensartethed, som vi kan bruge på tværs af vores rådgivergrupper.”

Hvad betyder det at I nu kan anvende samme CCS struktur, typer m.m. fra etape til etape?
”- Det er en stor fordel for os, at kunne anvende den samme kodningsstruktur på tværs af vores etaper/rådgivergrupper, da vi så har mulighed for at opbygge vores tilbudslister ret ens. Desuden bliver vores bygningsdele kodet ens der hvor der er sammenfald mellem bygningsdelene på tværs af rådgivergrupperne, hvilket er en stor fordel for os i driften, da vi så kan drifte byggeriet som en samlet enhed, kontra flere forskellige.”

”-Vi anvender CCS koderne til at opbygge vores driftsobjekter i vores D&V system. Her er det en fordel at der ikke er så mange forskellige måder man kan skrive CCS på, som der er ved f.eks. SfB. Vi bruger desuden koderne for at have den samme identifikation på bygningsdelene gennem hele projektet, fra projektering til driften. Her regner vi også med at de forskellige installationer, f.eks. ventilationsaggregater skal have de typekoder, som kommer i vores driftsprogram, så der er sporbarhed.”

 Bjarke Korsgaard Kristensen, IKT Leder & Byggeteknisk koordinator

Hvad vil det betyde ifm. anvendelse af data til udbud og mængder?
”-Vi anvender CCS koderne til at have en treenighed mellem vores modeller, beskrivelser og tilbudslisterne, hvilket giver os en stor fordel med sporbarheden. Desuden er det en fordel for de bydende at kunne søge i modellerne efter bygningsdele ud fra tilbudslisterne og arbejdsbeskrivelserne.”

Projectspine A/S har deltaget aktivt i både udviklingen af CCS standarden og har fungeret som sparringspartner til DNV-Gødstrup for netop at sikre, at datagrundlaget for projektet var af højeste kvalitet.

Spine håndterer CCS ”Typer” og ”Forekomster” på hele projektet, som består af mange tusinde objekter. Uden et værktøj som Spine der sikrer at de enkelte rådgiverteams kan arbejde som de plejer at gøre, ville det ikke være muligt at sikre anvendelse af klassifikation på tværs af etaper og rådgiverteams. Det er simpelthen ikke muligt at håndtere så store mængder af information uden en løsning som Spine.

”Vi er naturligvis rigtig glade for aftalen med Region Midtjylland og DNV-Gødstrup. Det viser at Spine giver værdi for både DNV-Gødstrup som bygherre, og de projekterende rådgiverteams. Netop det har været vores fokus helt fra første færd”, udtaler Michael Schwartz, Administrerende Direktør i Projectspine A/S.

 ”Der er stadig et stort stykke arbejde der skal udføres i udbredelsen af forståelsen for anvendelsen af CCS og klassifikation bredt set i branchen. DNV-Gødstrup er netop beviset på, at det ikke kun handler om simpel kodning, men om at it-implementeringen skal kunne håndtere de komplekse data og strukturer hele vejen gennem projektet. På den måde skaber CCS værdi hver eneste dag fra første streg, til mængder og udbud, til bygningen tages i brug og driftes”, fortsætter Michael Schwartz.

Spine bliver platformen for ensartet anvendelse af CCS:
Hvad forventer i Jer af det?
”-Vi forventer at Spine platformen kan hjælpe os med at holde styr på CCS koderne på tværs af vores rådgivergrupper, da kommunikationen på tværs kan være en tidsrøver. Her hjælper Spine applikationen med at sikre, at den samme kode bliver brugt på de samme bygningsdele på tværs af rådgiverne.”

Hvad betyder det i hverdagen for jer?
”-Det giver os en større tryghed, at koderne på tværs af byggeriet ikke skal styres via Excelark, som der ikke er nogle der har styr på..”

Bliver det enklere for jer mht. IKT aftalerne?
”-Det forventes at Spine kan hjælpe med at identificere fremdriften og berigelsen i modellerne i henhold til leverancespecifikationen i IKT aftalerne.”

”Projectspine og IKT ledelsen på DNV-Gødstrup arbejder tæt sammen, så vi hele tiden er på forkant med udviklingen og indfrielsen af de krav der opstår. Et eksempel på dette, er implementeringen af en avanceret 3D viewer. Denne viewer giver bygherren mulighed for at overskue hele projektet uden kendskab til anvendelsen af projekteringsværktøjer. Dette sikrer at der ikke opstår misforståelser eller fejl, da brugerne på en enkel og overskuelig måde, kan tjekke informationer og egenskaber på projektet. Et samarbejde af denne karakter kommer alle vore kunder til gode.”

Nicolai Karved, udviklingschef Projectspine.

Projektkontoret DNV-Gødstrup

Bjarke Korsgaard Kristensen
IKT Leder & Byggeteknisk koordinator
Mobile: +45 2910 5318

E-mail: nth@aarsleff.com

OM DNV GØDSTRUP
www.region-midt.dk

Projectspine A/S
Mobil: +45 5388 2318
E-mail: info@projectspine.com

OM PROJECTSPINE
www.projectspine.com