fbpx

SEMINAR

Hvordan skal branchen digitalisere byggeprocessen?

Projectspine A/S inviterer alle i byggeriet til en række gratis seminarer til efteråret i samarbejde med udvalgte partnere som NCC, Autodesk, Deas, Sund & Bælt A/S og andre aktører i branchen. På hvert seminar vil der være indlæg med en praktisk tilgang til digitalisering og nyeste viden på området. Det handler om, hvordan du kan komme på forkanten med digitaliseringen og opnå endnu bedre resultater i jeres byggeprojekter.

VIRTUEL DOKUMENTATION

Benedicte Damm – BDC3D

Virtuel Dokumentation til Byggeriet. Digitale tidslinjer, juridisk dokumentation af byggeri i 3D og VR.

60 SEKUNDER TIL DATABERIGELSE 

Lone Sand, Lead VDC Manager & Mikkel Nygaard Rønne, Lead VDC Manager ved NCC samt Nicolai Karved, Head of Development ved Projectspine 

60 sekunder til data. Vi tager udgangspunkt i en konkret case, Hilton projektet og gennemgår databerigelse igennem projektets mange faser. Optimal udnyttelse af en virtuel model, der beriges med rigtig data og information – som klassifikation og egenskaber.

Seminarerne er gratis og alle i byggebranchen er velkomne.


Mere om 60 sekunder til data og optimal udnyttelse af berigede modeller

Oplev hvordan du opnår det tegningsløse projekt, hvor rådgiver og samarbejdspartnere giver plads til at give den gas inden for BIM. På den måde kan vi alle tilgå information i udførelse (as-built) på under 60 sekunder.

Fremfor at stille krav til tegninger og traditionel dokumentation, stiller vi krav til verdensklasse BIM! Endnu et NCC projekt, der helt sikkert kommer til at udfordre digitaliseringen i byggebranchen. Helt konkret gennemgår vi Hiltonprojektet, hvor NCC anvender Spine til at håndtere en projekteringsfase med både BIM7AA og CCS, en udførselsfase udelukkende med CCS og en aflevering til drift med BIM7AA. NCC anvender desuden Spine til at påføre DGNB miljø data på de hundredvis af Typer af bygningsdele i projektet på tværs af fagdiscipliner uden at være afhængig af de originale modelfiler. Hiltonprojektet er et godt eksempel på, at der arbejdes problemfrit med flere standarder hen over de forskellige faser som projektering, udførsel og aflevering til drift.

Mere om virtuel Dokumentation til Byggeriet. Digitale tidslinjer, juridisk dokumentation af byggeri i 3D og VR.

Mange har fået øjnene op for at benytte 3D og VR i byggeriet. Brugen er dog ofte præget af byggeriets tendens til silotænkning, og hvor gode intentionerne end er, så ender mange gode og bredt funktionelle værtøjer og programmer med at bidrage til nye silo-vaner, fremfor at fremme det brede, tværfaglige samarbejde i projekter og virksomheder.

BDC3D er specialiseret i virtuelle rundvisninger af laboratorier og renrum, samt virtuel juridisk dokumentation af byggestader. Virksomheden hentes typisk ind i projekter der allerede er endt i konflikt, er plaget af kollisioner eller forsinkelser.

På seminaret får du en introduktion til selve teknologien, sammenligning af forskellige tilgange og løsninger, og lavpraktisk inspiration til, hvordan en løsning kan skabe værdi på tværs af en organisation og forretningsfunktioner.

Praktisk info

Bryghuspladsen 8, indgang C, 3.sal, DK-1473 Copenhagen. (BLOXHUB) Ankomst på cykel eller gående: tage Rulletrappen ned til -2 (samme etage som Parkering) og ring på dørtelefonen til BLOX tage elevatoren til 3 sal. PARKERING: P-huset i Vester Voldgade, BLOXHUB, 1473 København. Vi uddeler 20% rabatkoder til parkering.